Tekstbehandling

 

Ligheder

aklerh kaej kej ken kjent

Forskelle

kj kek jnbkejnk aekb fbknd kk fn kk n

Raadhuset paa Gammel Torv er opført i Aarene 1757-63. Over Hoved- indgangen mod Syd, hvis Frontispice er prydet med det danske Vaaben, holdt af to Vildmænd, staar Frederik den femtes Brystbillede med hans Valgsprog: Prudentia et constantia : Klogskab og Fasthed, og paa Bagsiden mod Nord Byens Vaaben med Aarstal 1759. I Stueetagen til højre er Borgmester- kontoret og til venstre Kæmnerkontoret. Oven paa til højre er, foruden et mindre Værelse til Udvalgsmøder, Raadhussalen, hvor Byraadet holder sine Møder. Denne Sal er smykket med et Loft, der i ophøjet Arbejde forestiller Salomons Dom, og paa Væggene hænge Portrætter af de danske Konger fra Kristian den første til Nutiden og af enkelte andre bekjendte Personer, som Griffenfeldt og Fr. Turesen, alle uden synderligt Kunstværd; til venstre er en mindre Sal, hvor tidligere Bytinget holdtes, og hvor nu Skifteretten, Ligningskommissionen og enkelte Udvalg holde Møder, og dernæst i to Værelser Arkivet. Dette, der først begynder ved Tiden efter Grevens Fejde, er meget ufuldstændigt og derfor ikke i Stand til at give en sammen- hængende Udsigt over Byens Historie. Over Bytingsdøren læstes før dette Vers:
Hvo her indgaar,ham aaben staar en Dør til Ret at nyde; men faar sin Løn hver Skalkesøn,som etten torde bryde. Over en anden Dør stod: Hvo hid Koldsmænd komme vil sin ret at persequere, må strax i retten lave til de Penge at deponere, som fogden ja og skriveren at nyde Kongen byder i Loven og Forordningen (læs selv, hvordan det lyder), at de, som efter deres Pligt Ret skaffe, ej skal klage, at de for dem for Nummer Nicht maa have slig Umage.

Jens Bangs Stenhus Østeraa nr.1

Jens Bang var født i Horsens som søn af borgmesterdatteren Sidsel Jørgensdatter i hendes andet ægteskab med Oluf Bang. Deres første barn blev, som skik var, opkaldt efter den afdøde ægtefælle Hans Felthuus, og da Sidsels far allerede var opkaldt i hendes første ægteskab, tør man gå ud fra,at Oluf Bangs far har heddet Jens Olufsen Bang, og at søn nr. to Jens Bang var kaldt op efter bedstefaderen. Men Jens Bang benyttede aldrig mellemnavnet, som det var tilfældet med de øvrige børn.Hvornår Jens Bang kom til Aalborg, kan ikke afgøres. Vel blev han optaget i Papegøjegildet helligtrekongersdag 1600, men det er ikke ensbetydende med, at han var bosat i byen. Muligvis har han dog været i tjeneste hos halvbroderen Jørgen Olufsen. Derimod er det sikkert, at han begyndte at drive selvstændig handel i 1605, for da tog han borgerskab. Denne handeludviklede sig hurtigt til de helt store dimensioner.Jens Bang var stridbar og rethaverisk, men også energisk og initiativrig. En mand af stort format, en typisk renæssanceskikkelse. selvhævdende, pragtlysten og evnerig. Han kunne have drevet det meget vidt, hvis han ikke var havnet i en by, der trods alt var for lille og for småtskåren for hans format. Jens Bang kunne ikke få albuerum i Aalborg, selvom den var Jyllands betyde- ligste by. Han drev en udstrakt handel på Østersøens byer, på Spanien,Portugal, Nederlandene og Norge. Han var opkøber af stude og købte korn af adelen i det meste af Jylland. Ingen af delene var høkerhandel. Jens Bang var den førende ved oprettelsen af og direktør for Det Aalborgske Saltkompagni,der skulle have eneret på al salthandel i Nørrejylland. Han havde flere skibe i søen. Nogle så store, at havneforholdene i Aalborg var alt for små, derfor søgte han kongen om tilladelse til at opfylde et areal i fjorden og sætte bolværk, så skibe på 100 læster kunne lægge til kaj i stedet for at omlade varerne på reden. Også en toldbod ville han bygge. Planerne lod sig dog ikke realisere på grund af et vrangvilligt by- styre, der ikke kunne følge hans store planer. Anderledes gik det, da han skulle bygge for egen regning. Da han først efter mange retstrætter og sluttelig med Christian den Fjerdes hjælp havde sikret sig grunden på hjørnet af Adelgade og Østerågade, var der ingen til at bremse.

 

 

Se billeder